Billede
Træning i vand virker
Foto: Gigtforeningen Når du har købt billet til svømmehallen, er AquaPunkt træningen gratis.
Aqua fitness

Styrketræning i svømmehal får skavankerne væk

700.000 danskere har ondt i ryggen, led og muskler. En tur i svømmehal og AquaPunkt træning kan forebygge dårlig ryg og hjælpe på de ømme punkter.

Find en svømmehal

AquaPunkt træning opstod i 2008 og har i dag bredt sig til 131 svømmehaller.

Find en AquaPunkt Svømmehal.

Hvem står bag?

Aqua Punkt træning er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening og støttes af TrygFonden.

I årevis har Gigtforeningen trænet folk i varmt vand. Med AquaPunkt træning udbredes foreningens viden om træning til den offentlige svømmehal.

Det betyder, at mange tusind danskere, der døjer med ondt i ryggen, begyndende slidgigt og andre skavanker også kan få glæde af styrketræning i vand.

Tag familien med

Få gode ideer til lege, hvor hele familien får rørt sig og styrket motorikken i svømmehallen!

AquaPunkt: Træning i svømmehal for hele familien

Se andre øvelser for hele familien:
Sjove famlielege i svømmehal

AquaPunkt træning i 131 svømmehaller

Få mere motion ud af en tur i svømmehallen og prøv AquaPunkt træning. Over halvdelen af alle danskere har haft smerter i muskler eller led inden for de seneste 14 dage, oplyser Gigtforeningen. Derfor har foreningen udviklet et nyt træningskoncept: AquaPunkt træning.

I 131 svømmehaller i hele landet kan man styrketræne i vand med forskellige redskaber. Styrketræning i en svømmehal er på mange måder ideelt – både til forebyggelse, genoptræning og skånsom træning af svage led og muskler.

Læs også: Crossfit i vand – ny træning for svømmere

I vand til halsen føles vægten reduceret til cirka 10 procent af normalt. Letheden gør, at du bedre kan lave bevægelser end på land.

AquaPunkt træning i en svømmehal kan forebygge, at småskavanker i ryg, led og muskler udvikler sig til kroniske gigtsygdomme.

Gratis træning i svømmehal

Når du først har købt en adgangsbillet til en svømmehal, kan du træne AquaPunkt helt gratis. Træningen er udarbejdet af fysioterapeuter, og de forskellige øvelser i vand er enkle og effektive. I svømmehallen er der en træningsstation med redskaber, som du frit kan bruge.

Læs og se mere om øvelserne i svømmehal på Gigtforeningens hjemmeside:

Få en coach i svømmehallen

Livredderne i svømmehallen er uddannet som coaches i AquaPunkt træning. Er du i tvivl om træning i vand, kan de hjælpe og vejlede.

Der er flere fordele ved styrketræning i en svømmehal:

  • Vandmodstanden gør dine muskler stærkere.
  • Træningen er skånsom og tryg, fordi man kan ikke pludselig kan falde og slå sig.

Døjer du med overvægt, er AquaPunkt træning ekstra ideel. Vejer du 130 kg på land, føles det som 13 kg i vand, hvor det er lettere at bevæge sig og træne.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 24-04-2014

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler