Billede
Bekæmp sklerose
Foto: Colourbox.com Sklerose er en uhelbredelig sygdom i centralnervesystemet.
livsstil

Styrketræning bremser udviklingen af sklerose

Ny forskning tyder på, at styrketræning kan bremse skleroses udvikling hos patienter.
Emner:

Læs mere om undersøgelse...

Vil du vide mere om undersøgelsen, så kan du læse mere på au.dk her

Om sklerose..

  • Sklerose er en uhelbredelig sygdom i centralnervesystemet, og hvert år opdages 600 nye tilfælde i Danmark, de fleste er mellem 20-40 år.
  • Der er ca. dobbelt så mange kvinder som mænd med sklerose.
  • 80 procent lever med sygdommen i mere end 35 år.
  • Sygdommen findes både i aggressive og fredelige former.
  • Årsagen til sygdommen er ukendt, men skyldes både genetiske og miljømæssige faktorer.

Kilde: www.scleroseforeningen.dk

Hård styrketræning ser ud til at være et vigtigt supplement til den traditionelle behandling af sklerose. Sådan ser tendensen ud, skriver au.dk.

Sklerosepatienter skal styrketræne

Det er idrætsforsker Ulrik Dalgas, der står bag undersøgelsen, og det ser ud til, at hård styrketræning beskytter nervesystemet og hæmme sklerosen udvikling hos patienterne.

”Vi har gennem de seneste seks år arbejdet ud fra en ide om, at målrettet træning påvirker andre forhold end symptomer alene, og denne undersøgelse giver os de første indikationer af, at træning beskytter nervesystemet mod sygdommen,” fortæller Ulrik Dalgas fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og tilføjer:

”De seneste 15 år har vi vidst, at fysisk træning ikke skader personer med sklerose, men i stedet har positive effekter på eksempelvis gangfunktionen, den hyppige træthed samt muskelstyrken og konditionen, som ellers ofte er forringet.”

Læs også: Løb langt og udskyd din aldring

Det viste undersøgelsen

35 personer med sklerose blev fulgt gennem et halv år, hvor halvdelen blev sat til at styrketræne to dage om ugen, mens den anden halvdel levede, som de normalt gjorde.

Efter et halvt år kunne forskerne konstatere, at hjernen hos de personer, der styrketrænede, var skrumpet langt mindre.

”Hos sklerosepatienter skrumper hjernen væsentligt hurtigere end normalt. Medicin kan reducere denne forandring, men vi fandt en tendens til, at træningen minimerede skrumpningen af hjernen yderligere hos personer i medicinsk behandling. Desuden så vi, at flere mindre hjerneområder ligefrem begyndte at vokse som respons på træningen,” fortæller Ulrik Dalgas.

Læs også: Lev længere: Dyrk motion

Forskerne har ikke forklaringen

Det er endnu ikke lykkedes forskerne at forklare årsagen til de positive effekter, da det vil kræve en langt større undersøgelse.

”Det er ikke realistisk at forestille sig at udfase medicin til fordel for træning. Men undersøgelsen peger på, at målrettet styrketræning kan være et langt vigtigere supplement i behandlingen, end man hidtil har vurderet. Det aspekt bør vi få afdækket fuldt ud,” siger Ulrik Dalgas.

I Danmark lider 15.000 danskere af sklerose.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 23-11-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler