Billede
Hold dig smidig
Foto: Colourbox Vi er født med forskellig smidighed.

Udstrækning - sådan gør du

Udstrækning gør dig mere smidig og giver velvære. Behovet for udstrækning er forskelligt fra idræt til idræt.

Er det nødvendigt at strække ud?

Det er en god ide at strække ud, hvis du har brug for smidighed i den idrætsgren, du dyrker, og hvis du kan lide det.

Stræk tager ikke ømheden efter træning. Men det kan give velvære.

Det er altså ikke altid nødvendigt at strække ud - beslutningen er op til dig.

Se strækøvelser

Se en række strækøvelser her: Krop & Fysik: "Stræk".

Gode grunde til at strække ud

  • Opnå velvære
  • Opnå større smidighed
  • Opnå en bedre kropsholdning
  • Vedligeholde smidighed
  • Genvinde smidighed efter skade
  • Afspænde muskler
  • "Løsne" krampe.

Stræk gør dig mere smidig

Der er god dokumentation for, at stræk og udspænding gør dig mere smidig og bevægelig.

Adskillige undersøgelser viser, at musklerne kan strækkes længere efter en periode med strækøvelser, men forskerne kan dog ikke sige, hvad der præcis sker i muskelvævet. Derfor er der teorier om, at det er følelsen af ubehag og smerter, der flyttes længere ud. Resultatet er dog fortsat, at du bliver mere smidig.

Sådan strækker du ud

  • Stræk musklen langsomt
  • Hold strækket 15-20 sekunder
  • Slap langsomt af igen
  • Gentag strækket — gerne mange gange i løbet af dagen
  • Undgå at ‘hugge’ op og ned
  • Hold ikke vejret, mens du strækker
  • Slap så vidt muligt af i alle muskler, mens du strækker

Behov for stræk og smidighed er forskellige

Vi er fra naturens side udstyret vidt forskelligt med hensyn til smidighed. Fra den stive fodboldspiller til gymnastikpigen, som uden problemer går i spagat. Og nogen er ”oversmidige”, de hypermobile, og de skal ikke strække.

De medfødte forudsætninger kan vi forstærke eller svække gennem vore aktiviteter i dagligdagen eller den idræt, vi dyrker. Pigerne de mest smidige — og ofte de flittigste til at strække.

Forskellige idrætter kræver forskellige grader af smidighed

Løb og cykling kræver ikke stor smidighed. Kajakroning stiller krav til smidighed i baglår, ryg og skuldre. I svømning varierer det, fx er der større krav til smidighed omkring skuldrene i crawl end i brystsvømning. Se mere om dette under det enkelte idrætsgrene.

Lidt firkantet kan man sige, at ens smidighed skal passe til den idræt, man dyrker. Er man Ikke smidig nok, giver det problemer med teknikken. Tænk på hækkeløberen. Er man for smidig, kommer leddene let ud yderstillinger, og der er risiko for skader.

Stræk forhindrer ikke træningsømhed

De undersøgelser, der er lavet om stræk og træningsømhed, viser, at der ikke rigtig er nogen effekt på træningsømheden - den ser altså ikke ud til at blive mindre. Der er dog fortsat mange idrætsudøvere, som mener, at de undgår træningsømhed ved at strække ud efter træningen. Her må du gøre dine erfaringer.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 27-08-2014

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler