Billede
Brandfare!
Foto: Colourbox Brandmændende kan være fascinerende at kigge på - men de gør ondt at få i hovedet!
Svømning i havet

Brændt af en brandmand - hvad gør jeg?

De røde gopler hærger ofte ved de danske kyster, men det skal ikke få dig til at droppe svømmeturen i det åbne vand

Cyanea capillata…

… er det latinske navn for den røde brandmand. Goplen kan blive op til 2 1/2 meter i diameter, og dens fangetråde kan være op til 30 meter. Det er dog hovedsageligt i de arktiske farvande, at den når sådanne størrelser.

Fangetrådene brænder på en menneskekrop, fordi nældeceller i trådene afgiver en gift. Giften bliver udskældt ved berøring, og også løse fangetråde kan brænde.

Tip

Er der for mange brandmænd?

Det kan være svært at vurdere inde fra land, før en svømmetur. Hvis der er en badebro i nærheden er det derfor en god ide at stille sig ud for enden af den og iagttage vandet.

Stå der gerne i 5-10 minutter, så du får et reelt billede af, hvor mange brandmænd der er i området.

Brandmændene indtager ofte de danske havkyster, og der er altså ikke tale om veltrænede fyre i uniformer og en vandslange under armen, men derimod om gopler med brændende fangearme.

Læs mere: Stort tema: Begynd på Open Water

Brandmændene er naturligvis et stort irritationsmoment for almindelige badegæster ved de danske strande, men for dig som Åbent vand-svømmer kan de være totalt ødelæggende for oplevelsen. Også selvom du har våddragt på.

Søen et godt alternativ

At finde en sø må være det bedste råd til dig, hvis der er for mange brandmænd til din smag der, hvor du normalt svømmer. Naturstyrelsen har udarbejdet et velfungerende kort med oversigt over de danske badesøer og informationer om dem.

Er uheldet ude?

Skulle du alligevel være uheldig at blive forbrændt, er her nogle gode råd til, hvordan du bedst undgår smerte:

  • Prøv først, mens du er i vandet, at skylle trådene af med saltvand.

  • Ellers skal du ikke røre ved det brændte sted, før du kommer op ad vandet.

  • Hæld eddike over det brændte område og lad det virke et minut – det er altså en god ide at have en lille flaske eddike med til stranden, hvis der er risiko for brandmænd.

  • Skrab brandtrådene af – dette kan fx gøres med en engangsskaber eller et kreditkort.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 22-07-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler