Billede
Skru op for din træning
Foto: Colourbox Løb, cykling og anden udholdenhedskrævende træning kan blive mere effektiv med musik.
Træn i takt

Musik forbedrer din træning

Få ekstra energi, skærpet fokus og bedre flow i dine bevægelser. Musik kan optimere din præstation med 15 procent, viser forskningen.

Forskerens egne hits

Costas Karageorghis er en af verdens ledende forskere inden for musik og idræt og en aktiv jazzpianist.

Her er hans personlige favoritter til træning:

  • Glenn Frey: The Heat is On
  • The Spencer Davis Group: Keep on Running
  • James Brown: I Feel Good

Sådan vælger du musik

Læs hvordan du finder musik til din træning her:

Sådan vælger du musik til træning

Hvad lytter kendte til?

Hør hvad kendte sportsfolk bruger af musik under træning og konkurrencer:
Det lytter kendte sportsfolk til

Løbe-app med musik i dit tempo

Den dansk-udviklede løbe-app RecordBeater, som du kan finde på Android Market, har en musikafspiller, der automatisk fastsætter løberens kadence og spiller musik, der passer til. På den måde kommer løberen til at løbe i takt til musikken hele tiden.

Læs mere her:
RecordBeater

Løb i skoven til lyden af stilhed er dejligt. Men hvis du vil blive bedre til løb, cykling, MTB, kajak eller anden motion, skal du prøve at tage musik med næste gang. Du kan yde op til 15 procent mere, når du hører musik til din træning.

Det viser en ny undersøgelse af en af verdens førende forskere i musik og idræt, idrætspsykolog Costas Karageorghis fra Brunel University i London.

Fordele ved musik til træning

Ifølge Costa Krageorghis er der tre grundlæggende fordele ved at høre musik under motion:

  1. Opmærksomheden flyttes væk fra smerter, træthed og angst – du yder mere intensivt og længere.
  2. Rytmen i musikken støtter op om rytmen i motorikken – du indlærer bedre og udfører dine øvelser mere korrekt.
  3. Humøret bliver påvirket – du bliver opløftet af energisk musik og beroliget ved stille musik.

Størst effekt ved idræt med høj intensitet

Englænderen har forsket i musikkens effekt ved motion i 20 år. Det har været kendt gennem flere år, at motion er præstationsfremmende. Det nye er, at træning til musik giver et markant forbedret resultat, når du dyrker motion med høj intensitet som for eksempel løb og cykling.

”Musik er meget energi-effektivt, når du holder 70-80 procent af din makspuls og arbejder synkront med rytmen i musikken. Du bruger mindre ilt, når du arbejder med den rette rytme. Og når du bruger mindre ilt, kan du holde længere ud,” siger Costas Karageorghis.

Læs mere: Boom: Så populære er motions-apps

Musik flytter smertegrænsen

Arbejder du hårdere end 80 procent af din makspuls, har musik umiddelbart ingen effekt, fordi hjernen lukker af for eksterne stimuli under høj intensitet.

”Det er naturligvis individuelt, hvor grænsen ligger. Men vi var overraskede over at finde ud af, at hvis man nøje udvælger musik, der er tilpasset den individuelle idrætsudøver, kan musik påvirke udøverens opfattelse af smerte helt frem til sekundet før fysisk udmattelse. Det betyder ikke, at du ikke vil føle dig træt, men din oplevelse af træthed og smerte bliver skubbet. Musik gør med andre ord din træthed mere udholdelig,” siger Costas Karageorghis.

Hjerneforsker anerkender musikkens effekt

Den danske hjerneforsker Peter Vuust har en doktorgrad i musik og medicin. Han er enig i, at musik har en stor effekt og kan optimere en idrætsudøvers præstation:

”Musik er en af de stimuli, der har størst effekt på mennesker. Den kan fange os på to minimol af et sekund og give os en følelse med det samme. Den væsentligste fordel ved musik i forhold til træning er, at den kan aflede vores opmærksomhed. Når vi bruger musik under træning – og særligt under udholdenhedstræning som løb og cykling – hører vi musikken frem for smerten i benet, læggen eller fødderne.”

Find musik der passer til dig

Peter Vuust understreger, at det er vigtigt, at du finder musik, du selv kan lide:

”Musik er subjektivt. Derfor reagerer vi også forskelligt på forskellig musik. Intet musik er farligt, men tempoet kan være det. Derfor vil jeg anbefale, at man tager sig god tid til at finde noget musik, som taler til dig og dernæst har det rette tempo, fordi musik virker bedst synkront. Men grundlæggende bliver du glad af musik, du elsker. Og når du er glad, frigiver hjernen adrenalin og endorphiner i kroppen, som gør, at du kan præstere mere og oplever mindre smerte.”

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 26-10-2014

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler