MTB-rytter hopper over forhindring med begge hjul løftet over jorden
Lær hop med begge hjul
Foto: Martin Paldan Se videoer i artiklen og lær at komme bedre rundt i skoven
Hop, drop og step up

MTB-video: Kom bedre over forhindringer

Lav små forhindringer om til ”øvelses-steder” og få en bedre balance på din MTB – og dermed også en sjovere oplevelse i skoven.

Få øvelserne med i lommen

Du har muligheden for at downloade disse videoer til din telefon og have dem i baglommen, når du kører en tur i skoven. Dermed har du altid muligheden for at sammenligne din kørsel med den, du ser på videoerne.

Hent DGI MTB's app og få videoerne på din telefon:

DGI's MTB-app

DGI MTB på Facebook

Er du MTB-nørd? Så følg med her:

DGI MTB på Facebook

MTB-videoer gør dig bedre

vorespuls.dk giver dig 4 nye artikler med videoer, der giver dig bedre teknik på mountainbiken:

Øvelser for din balance

Få den bedste svingteknik

Kom bedre over forhindringer

Kom godt op ad stigningerne

En vigtig del af at køre MTB er at passere de små forhindringer undervejs på turen så hurtigt og sikkert som muligt.

Det kan dog være svært at forbedret din teknik, hvis du ”bare” kører en tur og klare de små ekstra udfordringer undervejs. Derfor er det en god ide, at du en gang imellem giver dig tid til at fokusere på en forhindring og gerne passere den flere gange efter hinanden.

Gør som i byen

I denne artikel bliver du introduceret til fire teknikker, du kan øve dig på ude i skoven.

”Hvis du kører på cykel inde i byen, tænker du ikke over forhindringerne, du passerer dem bare. Som eksempel kører du bare over en kantsten ved at løfte forhjulet og hive baghjulet med over,” siger Kim Bremer fra DGI MTB, der har udarbejdet videoerne i denne artikel.

”Men når det er en træstamme, man møder ude i skoven, så sker der noget mentalt, og det er der slet ingen grund til. Man skal bare kaste sig ud i det.”

Læs også: MTB: Bliv bedre til at læse sporet

Start i det små

Ifølge Kim Bremer er ”ordet” trappestige centralt, når det kommer til at øve sig på at passere forskellige forhindringer.

”Man skal tage et trin af gangen. Og hele tiden rykke sin grænse, uden at gå for langt over den. Start i det små og byg det op. Lige netop derfor er det en god ide for eksempel at øve sig på at køre over den samme træstamme flere gange,” siger Kim Bremer.

Se mere simple teknik-øvelser her: MTB-video: Øvelser for din balance

Hop med landing på begge hjul

Hav godt fart i cyklen, når du nærmer dig forhindringen og tryk så forhjulet ned mod jorden. Når du hiver det op igen for at passere forhindringen, vil du få ekstra opdrift på grund af den kompression, du har skabt ved at trykke ned. Det kræver timing, så øv dig endelig mange gange - se i videoen hvordan:

Drop – basis

Bøj armene og let numsen fra sadlen, inden du rammer den lille nedkørsel. Når du rammer hældningen skubber du så cyklen frem under dig ved at strække armene – se hvordan:

Drop – med luft

Du kan med fordel ”hoppe” ud over en lille kant, hvis du kommer med lav fart, og droppet er for stort til, at du kan trille ud over. Løft forhjulet og træd til – se mere i videoen:

Step up

For at komme over en kant eller lignende, skal du løfte forhjulet op på forhindringen og skubbe vægten frem. Træk benene op under dig med fuld kraft og skub cyklen frem. Det svære er at få baghjulet med op over kanten, uden det sidder fast, og det kan godt betale sig at øve sig på en lille kant til at begynde med -se mere:

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 28-04-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler