DGI Oplevelsesløb i Mols Bjerge
Oplev mere som løber
Foto: Bent Nielsen Kom med til DGI Oplevelsesløb - og få oplevelser som denne i Mols Bjerge
DGI Oplevelsesløb

Løbere vil have mere end løb

For mange er det ikke længere nok at løbe 10 km. på tid – nu efterspørger løbere også at få en unik oplevelse, når de deltager i et løb. DGI Oplevelsesløb rammer netop det behov.

DGI Oplevelsesløb

Alle løb er små løb på maks. 100 deltagere, som bliver inddelt i mindre grupper.

Hver gruppe har en løbeguide.

Ruterne er i varieret terræn på enten en 8-10 km eller 12-15 km rute med et løbeniveau omkring 6 min./km.

Ruternes varighed vil være mellem 1 time og 15 minutter til 2 timer.

Læs mere og tilmeld dig:

Skjoldungelandet, 31. maj 2015

Løberejse til Azorerne

På DGI’s løberejser er der også fokus på fantastiske løbeoplevelser.

Næste tur går til Azorerne i uge 21 – læs mere om rejsen:

Oplevelsesløb på Azorerne

Event-kalender

Finde det event, der passer lige præcis til dig.

I vorespuls.dk's eventkalender er der cirka 200 at vælge imellem.

Det er ikke længere nok at få testet konditionen, når du deltager i et løb. Også sanserne og sjælen skal på prøve.

Flere og flere efterspørger unikke forhold og fokus på noget andet end distance og tid, når de tilmelder sig løb. Måske du kan genkende det fra dig selv?

”Mange løbere vil gerne opleve noget mere end bare at løbe de normale 5 eller 10 kilometer til et løb. Nogen efterspørger en social oplevelse, mens andre vil tættere på naturen,” siger Peter Forsberg, der er analytiker med speciale i motionsløb ved Idrættens Analyseinstitut.

”Der er selvfølgelig stadig masser af konkurrenceorientrede løbere, der tiltrækkes af det mere ordinære løb, men eftersom der kommer flere og flere løbere, kommer der også flere og flere behov. Og et af behovene i vækst er helt klart det med at glemme tid og hastighed og sætte fokus på oplevelsen,” fortsætter Peter Forsberg.

Læs også: Få mere ud af din bakketræning

DGI Oplevelsesløb

Et af de mange nye og alternative løbetiltag rundt om i Danmark er DGI Oplevelsesløb, der har premiere i 2014.

I Danmarks mest naturskønne områder løbes der uden tidtagning, og du får hverken en t-shirt eller en ’goodiebag’. Til gengæld vil DGI’s løbeguider give dig natur og kultur for alle pengene.

”Fokus vil være på at være til stede i nuet i det smukke landskab, og guiderne vil have masser af fortællinger at byde på. Vi gør her op med den til tider ensidige fokusering på præstation i forhold til et hurtigt gennemløb af given distancen,” siger Tina Kryger Mondrup, der er ansvarlig for DGI Oplevelsesløb.

”Løberne får med DGI Oplevelsesløb tilført flere indgange til motivation til at blive ved med at løbe. Og til at komme til at holde af at løbe.”

DGI Oplevelsesløb foregår i områderne Mols Bjerge, Thy, Vadehavet, Roskilde-Lejre og Kongernes Nordsjælland, og DGI arrangerer ligeledes løberejser til Mallorca, hvor der også er fokus på oplevelsen frem for præstationen.

Sanne glæder sig

En af dem, der allerede er tilmeldt DGI Oplevelsesløb er Sanne Baden fra Odder, der skal af sted til løbene i Nationalpark Mols Bjerg og i Nationalpark Vadehavet sammen med to veninder.

”Jeg forventer en god oplevelse, viden om de egne vi løber i og en hyggelig dag med søde mennesker, der vil det samme. Især Vadehavs-turen er jeg meget spændt på,” fortæller 39-årige Sanne Baden.

”Jeg kommer nogle steder hen, jeg ellers aldrig ville løbe, og jeg elsker at løbe i smuk natur,” fortsætter Sanne, der har løbet regelmæssigt de sidste 10 år.

Læs også: Løb langt og udskyd din aldring

Trend vil fortsætte

Hos Idrættens Analyseinstitut ser man ingen tegn på, at trenden med unikke løb stopper – tværtimod.

”Der er efterhånden rigtig mange motionsløbere i Danmark, der ikke længere er nybegyndere, og for at imødekomme deres behov, vil der i stigende grad være en større segmentering mellem løbene,” siger analytiker Peter Forsberg.

”Man kan løbe ultraløb fra fyr til fyr på langs af Bornholm, man kan løbe i sand, man kan løbe med eliten til VM i halvmarathon i København, man kan have det sjovt til The Color Run. Løb er og vil blive ved med at være meget mere end bare at løbe.”

Se detaljer om DGI Oplevelsesløb i faktaboksen til højre i artiklen - og her i videoen:

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 20-09-2018

Tilføj din egen event

Det er i øjeblikket ikke muligt at oprette events på vorespuls.dk, men vi forventer at være klar igen i uge 40.

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler