Krampe i lægmusklen
Får du også krampe?
Foto: Colourbox Det gør bare rigtig ondt at få krampe - spis derfor produkter med magnesium.
sådan undgår du krampe

Magnesium forebygger krampe - det skal du spise

Tilsæt forskellige produkter i din mad og gør risikoen for krampe mindre - se i artiklen, hvilke produkter, der er tale om.

Anbefalet indtag

Det anbefalede daglige indtag af magnesium:

Drenge og mænd: 350 mg.

Piger og kvinder: 280 mg.

Træningsprogram til dig

Find det træningsprogram i løb, der passer til dig - 7 løbeprogrammer fra begynder til marathon:

Løbeprogram: 7 gratis træningsprogrammer

Får du vores nyhedsbrev?

Du kan få de bedste historier om kost og motion direkte i din mailbox.

Vi har fem forskellige nyhedsbreve, du kan tilmelde dig - find det, der passer bedst til dig:

vorespuls.dk's nyhedsbreve

Har du problemer med krampe i musklerne, når eller efter du dyrker motion?

En af årsagerne til krampe kan være, at du ikke har indtaget nok af mineralet magnesium. Så hvis du vil slippe for de smertefulde muskelsammentrækninger, er det en god ide at gå efter magnesium-fyldte madvarer.

Løbesitet runtastic.com har undersøgt, hvilke produkter, der indeholder mest magnesium – her en top 10:

  1. Hvedeklid (490 mg per 100 g)
  2. Solsikkefrø (420 mg per 100 g)
  3. Græskarkerner (402 mg per 100 g)
  4. Sesamfrø (347 mg per 100 g)
  5. Valmuefrø (333 mg per 100 g)
  6. Amaranth (308 mg per 100 g)
  7. Cashewnødder (270 mg per 100 g)
  8. Sojabønner (220 mg per 100 g)
  9. Hvide kidneybønner (140 mg per 100 g)
  10. Kikærter (130 mg per 100 g)

Læs også: Sådan undgår du krampe under motion

Brug produkterne som ingrediens

Det er naturligvis ikke meningen, at du skal spise en helt skål hvedeklid til morgenmad for at undgå krampe, men tænk gerne de forskellige fødevarer ind i din madlavning.

Drys en håndfuld solsikkefrø ud over din morgenmad, bland hvedeklid i din bolledej eller put hvide kidneybønner i din salat.

Læs også: Sådan sammensætter du en sund morgenmad

Hvedeklid er i øvrigt skaldele fra hvedekerner, og du studser måske også over, hvad amaranth mon er? Svaret er, at det er et frø fra en plante med røde blomster, der vokser i Mellem- og Sydamerika.

Krampe er et lille mysterium

Magnesium-balancen i din krop er kun én af de faktorer, der menes at have indvirkning på din risiko for at få krampe, når du dyrker motion.

Du mister magnesium, når du sveder, og dermed går du glip af mange af de positive indvirkninger magnesium har på dine muskler.

Men intet er bevist, og for mange er det et lille mysterium, hvorfor krampen opstår.

Læs også: Derfor får du kramper i din træning

Hvis du har problemer med kramper, er det også en god ide at du:

  • Indtager rigeligt væske, så din væskebalance holdes i orden.
  • Indtager salt og kulhydrater.
  • Strækker ud før, under og efter træning.
  • Undgår intens træning, hvis du ikke er i form.
  • Træner du rigtig meget, kan kosttilskud være en god ide - læs mere: Kosttilskud: Når du træner meget

God træning – håber du undgår krampe!

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 24-04-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler