Billede
Alder er ingen hindring
Foto: Bent Nielsen Der er faktisk rigtig mange områder, hvor du bliver "bedre" med alderen. Lider du eksempelvis af migræne, så bliver det kun bedre med tiden.
Motion

5 måder din krop bliver bedre med alderen

Vi kender alle den med at skyde skylden på alderen, når tingene ikke lige lykkedes. Men det er faktisk ikke lutter nedtur at blive gammel.

Det anerkendte amerikanske medie Huffington Post har samlet et hav af undersøgelse og studier fra hele kloden, som beviser, at det ikke kun går ned af bakke med helbredet, når du bliver ældre. Dem har vi også stukket hovederne ned i og lavet den her liste til jer.

Læs også: Aldersgraduering: Så kan I sammenligne løbetider

1. Du får sjældnere migræne...

Ifølge neurologer er migræne værst omkring 20 årsalderen, og det begynder lige så stille at blive mildere omkring 25 årsalderen.

Et svensk studie har fundet ud af, at når du er omkring de 55 år, så er migrænen helt forsvundet ved op til 30% af dem, som lider af det.

Omkring 80% af dem, som stadig led af migræne, fortalte, at de havde langt færre migræneanfald, og over 50% af dem sagde, at anfaldene ikke varede så lang tid.

Ifølge den britiske organisation Migraine Trust er 40% af alle, der lider af migræne, helt fri for anfald, når de er 65 år.

Læs også: Kloge klarer sig bedre, når alderen presser

2. Du bliver sjældnere forkølet...

Vi kender alle til, at en i familien har fanget sig en forkølelse, og pludselig går det på tur hos alle.

Men ifølge Den Amerikanske Lungeforening, så oplever voksne kun to til fire forkølelse om året, hvor børn oplever hele seks til otte forkølelse.

Og endnu bedre er det for voksne på over 60 år, de oplever kun forkølelse en gang om året.

forklaringen er, at kroppen opbygger immunitet overfor flere virusser gennem livet, og det giver naturligvis færre sygedage.

Læs også: Idræt gør dig klog

3. Dine tænder bliver mindre følsomme...

Følelsen af isninger i tænderne er forfærdelig, men for langt de fleste ældre, kan de sige, det ligger fortiden til.

Og det stemmer overens med Den Amerikanske Tandlægeorganisation, som fortæller, at dine tænder bliver mindre følsomme med alderen, hvilket naturligvis betyder færre gener i hverdagen. Hvis du er eksponeret for isninger i tænderne, så er det hovedsageligt i 20-40 årsalderen, du vil opleve ubehaget.

De påpeger dog samtidigt, at det ingen undskyldning er for at springe tandlægen over – tværtimod er det vigtigt, selvom du ikke føler noget ubehag.

Læs også: Drik mælk og få stærke knogler

4. Du behøver ikke bruge shampoo så ofte...

De fleste tænker sikkert, det er fordi, mændene taber håret. Men nej, det er nu ikke derfor.

Der er til gengæld gode nyheder for dem med lidt fedtet hår, for med alderen så mister du noget af glansen, hvilket forklares med, at dit hår er mindre fedtet.

Det betyder, at du snildt kan springe shampooen over lidt oftere, da dit hår ikke er fedtet i samme grad.

Læs også: Finn gennemførte Ironman på sin citybike

5. Du er gladere...

Livet er fyldt med op- og nedture, men undersøgelser viser, at glæden følger en slags u-kurve gennem livet.

I en undersøgelse foretaget af Gallup for New York Times, så bliver livsglæden en smule mindre op til 50 årsalderen, formentligt på grund af blandt andet karriere og det at få familielivet til at fungere.

Men når du så runder de 50 år, så stiger glæden til gengæld, og undersøgelsen viser ret overaskende, at 85 årige er gladere, end da de var 18 år.

Alder er med andre ord ikke en sort sky ude i fremtiden – tværtimod, der er masser at se frem til stadigvæk!

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 21-11-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler