Billede
Glad mave med fiber
Foto: Colourbox Kostfibre holder maven i gang. De findes i grøntsager, frugt og korn.
mad

Kostfibre fremmer din fordøjelse

Kostfibre mætter, fremmer din fordøjelse og forebygger forstoppelse.
Emner:

Kostfibre forebygger livsstilssygdomme

Fuldkornsprodukter med højt indhold af kostfibre kan forebygge kræft, særligt kræft i tyktarmen og endetarmen.

Kostfibre nedsætter risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes.

Ideer til mad med fuldkorn

Du kan få ideer til, hvordan du får mere fuldkorn ind i maden, på fuldkorn.dk

Kostfibre får dig til at spise mindre

Brød, korn, frugt og grøntsager har et højt indhold af kostfibre.

Kostfibre binder meget vand, og det gør, at fødevarer med mange kostfibre får en større volumen og mindre energitæthed. De feder altså ikke så meget. Det er en fordel, hvis du vil tabe dig.

Indeholder et måltid mange kostfibre, vil det mætte længe og godt, og det vil medvirke til, at du spiser mindre.

Kostfibre giver god fordøjelse

Kostfibre bliver ikke fordøjet i mavesækken og tyndtarmen, men fordøjes helt eller delvist i tyktarmen.

Fødevarer med et højt indhold af kostfibre vil altså få maden til at passere hurtigere gennem tarmsystemet og dermed fremme fordøjelsen og forebygge forstoppelse.

Hvordan får jeg så alle de kostfibre?

  • Gå efter fuldkornslogoet, når du køber brød, pasta, morgenmadsprodukter etc. Det sikrer, at indholdet af kostfibre er tilstrækkeligt højt, og du slipper for at gennemskue varedeklarationen. Læs mere her om fuldkorn.
  • Bag med ekstra fibre – tilsæt havregryn i dejen, når du bager brød. Det er sundt og smager godt.
  • Spis frugt som mellemmåltid, og skift slik ud med frugt. Brug tørret frugt på morgenmaden i stedet for sukker.
  • Spis mange grove grøntsager – fx gulerødder, kål, broccoli og rodfrugter.
FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 18-08-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler