Billede
Træd i pedalerne
Foto: Colourbox Cykling til og fra arbejde er en god investering i ekstra levetid.
sundhed

Hurtig cykling giver 5 ekstra leveår

Stamp til, så du bliver let forpustet på cykel i en halv time dagligt: Det forlænger dit liv.

Hvor meget cykling skal der til?

Det er nok at cykle en halv time hver dag i et tempo, hvor du bliver let forpustet.

Så får du gevinsten på 5,3 års ekstra levetid, hvis du er en mand, og 3,9 år for kvinder.

Hvis du cykler i en time dagligt, får du kun ganske lidt ekstra levetid oven i.

Let forpustet – det er nok

Du behøver ikke spurte op ad alle bakkerne, så tungen hænger ud af halsen.

Det er nok, hvis du bliver ”let forpustet” af din cykling.

Tag din cykel på arbejde

”Det er vældig godt for kroppen, hvis du tager din cykel på arbejde. Vi har ikke undersøgt, om 2 x 15 minutters cykling virker lige så godt som 30 minutters cykling. Men vi ved, at hvis du cykler i gennemsnit 30 minutter hver dag og bliver let forpustet ved det, så forlænger du dit liv,” forklarer hjertelæge, dr. med. Peter Schnohr.

Han vurderer, at 2 x 15 minutters cykling formentlig virker lige så godt som 1 x 30 minutters cykling.

Se også Cykling: 4 ugers træningsprogram til og fra arbejde

Vil du læse mere?

Abstract af bl.a. hjertelæge Peter Schnohr i European Journal of Cardiovascular Prevention & Rehabilitation.
Abstract

Træd godt til, når du cykler – også selv om det bare er en kort distance.

Pulsen skal op, hvis du vil leve længere og holde hjertekarsygdomme på afstand. Det er ikke nok at cykle i et roligt tempo.

Det er en af konklusionerne i et dansk studie, som har undersøgt, hvad der er bedst for dit hjerte: Hurtig cykling eller cykling i lang tid.

Fulgte forsøgspersoner i 18 år

5.106 raske danskere i alderen fra 21-90 år blev fulgt i 18 år via den såkaldte ”Østerbro-undersøgelse”. Her har forskere kortlagt mere end 24.000 danskeres liv og deres risiko for at få hjertekarsygdomme.

Mænd får 5,3 år ekstra, kvinder får 3,9 år

Resultatet var, at mænd, som cyklede i et højere tempo, levede 5,3 år længere end mænd, der cyklede langsomt.

Mænd, der cyklede knap så hurtigt, men alligevel i et moderat tempo, levede 2,9 år længere end mænd, der cyklede langsomt.

For kvinder gjaldt det samme mønster. Dem, der blev let forpustede på cykel, levede 3,9 år ekstra, mens dem, der cyklede i et moderat tempo, levede 2,2 år længere.

Sæt fart på din cykel

Tempoet i din cykling betyder altså mere for din levealder og din risiko for at blive ramt af hjertekarsygdom, end varigheden af din cykling, konkluderer de danske forskere bag studiet.

”Har du mulighed for at cykle stærkt og gerne vil gøre noget godt for hjertet, skal du helt sikkert speede op og få sved på panden. Det kan nemlig godt betale sig at få pulsen op,” siger hjertelæge Peter Schnohr, der sammen med Gorm B. Jensen, Hjerteforeningens forskningschef, er forfatter bag undersøgelsen.

Sæt strøm på cyklen

Har du langt på arbejde, kan en elcykel være en mulighed. Det er sundere end at tage bilen, selv om du ikke får samme effekt, som når du selv leverer al energien til cyklingen.

Læs Udvid din cykel-radius med en elcykel

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 13-12-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler