Billede
Vægttab: Hold fokus
Foto: Colourbox Det er vanskeligere at holde sig på en bestemt vægt for en person, der har vejet mere, end for én, der aldrig har vejet mere. Uretfærdigt, men sandt.
vægttab

Svært at holde vægten efter en slankekur

Efter et vægttab kæmper din krop med alle midler for at du skal tage på igen. Hvis du skal vinde kampen, er din mentale indstilling afgørende.

Sådan kan du holde din vægt

  • Sæt en slutvægt plus/minus 2 kg, så der er lidt elastik til fester.
  • Tager du på igen, kan du skrive ned, hvad du egentlig spiser. Brug evt. Madlog.dk.
  • Tjek om du får motioneret så meget som planlagt. Skriv træning ind i din kalender - så er der større mulighed for, at du faktisk kommer afsted.

Lever du så sundt, som du tror, du gør?
Ofte har et par gamle vaner sneget sig ind. Når du skærper fokus, taber du dig igen.

Keep it simple

De fleste kan ifølge sundhedscoach Pernille Skall holde vægten ved at:
- Spise sundt
- Spise 5-6 måltider om dagen, så forbrændingen holdes kørende
- Spise én portion hver gang
- Dyrke motion.

Stress gør tyk

Stress påvirker evnen til at tabe sig. Kroppen lagrer ekstra fedt for at kunne klare stress, og den skruer bl.a. ned for forbrændingen.

Lad hjernen hjælpe dig

Læs om, hvordan du får din hjerne med på din side i kampen mod kiloene:
Vægttab: Gør hjernen til din medspiller

Tænk dig slank

Dit nye liv er kun en tanke væk – læs mere:

Din egen kur: Tænk dig slank

Det er ernæringsekspert og coach Pernille Skalls, der peger på vigtigheden af, hvad der sker oppe i hovedet.

”Dit liv kan blive nøjagtig så sundt og positivt, som du ønsker, det skal være. Forudsætningen er, at du lærer at styre dine tanker i en positiv retning – og holder fokus. Hvis du får styr på dine tanker, kan du få styr på dit liv,” siger Pernille Skalls blandt andet i artiklen:

Slank: Danmarksmester i egotrip?

Læs mere

Læs forsker Bente Klarlund Pedersens artikel på Politiken.dk:
Klarlund: Derfor tager du ofte på igen efter en slankekur

Vedvarende vægttab er svært

Du har tabt dig. Du er stolt. Så der sker nok ikke noget ved, at du lige tager et stykke kage med kollegerne.
Efter lidt tid tager du lige så stille på igen. Lyder det bekendt?

Efter et vægttab prøver en række processer i kroppen at få dig til at tage på. Stenalderkroppen vil gerne være velpolstret til dårligere tider.

Styr din indre stemme – tænk gode tanker

”Hvis du skal holde et vægttab, er din mentale indstilling til den nye, sunde livsstil helt afgørende,” siger sundhedscoach Pernille Skall.

”Hvis du tænker "Det er hårdt, at jeg ikke må tage to portioner", så reagerer kroppen med stress- og sulthormoner.

Hvis du derimod tænker "Én portion passer fint, og det er rart, at jeg ikke er så oppustet bagefter", frigives hormoner, der får dig til at føle dig godt tilpas.

Derfor er det en god ide at være bevist om negative tanker og skifte dem ud med positive,” siger hun.

Vi arver bestemte tanker

Nogle tankesæt har vi med i bagagen, fx "Vi har altid været lidt kraftige i min familie".

Det kræver arbejde at blive sådan en indstilling kvit, men det er nødvendigt, for din mentale indstilling afgør, hvad du foretager dig, når du slækker lidt på grebet efter en slankekur. Igen: Prøv, om du kan skifte de negative tanker ud med positive.

Din krop modarbejder et vægttab

Efter et vægttab indleder kroppen en ihærdig indsats for at få dig til at tage på igen. Den kan bedst lide, at du har sul på kroppen til hårde tider.

Både hormoner, forbrænding og hjerne sættes ind i kampen.

Hormoner gør dig mere sulten

Ændringer i sulthormon-balancen gør, at du kommer til at føle dig mere sulten. Disse ændringer varer sandsynligvis ved - lige til du har taget de tabte kilo på igen. Det indikerer studier, som den australske fedmeforsker Joseph Proietto, University of Melbourne, står bag.

Din forbrænding bliver mere effektiv

Forbrændingen ændres også. Mennesker, der har tabt sig, udnytter energien mere effektivt. De skal dyrke relativt mere motion og spise mindre for at holde sig på en bestemt vægt, end de personer, der altid har vejet netop det antal kilo. Uretfærdigt, men sandt.

Læs også: Kan man tabe sig hurtigt?

Din hjerne vil have dit til at spise

Også hjernen forråder dig i kampen for at holde den nye vægt. Når du efter et vægttab kigger på mad, er der større respons i det område af hjernen, der har med belønning at gøre, end i de dele, der er forbundet med kontrol. Det har fedmeforsker Michael Rosenbaum fra Columbia University, New York, påvist.

Holder du vægten? Vær stolt!

Der er altså ikke noget at sige til, at det er vanskeligt at holde vægten efter et vægttab. I et interview i Politiken udtrykte fedmeforsker Michael Rosenbaum det således:

”Enhver, der bibeholder bare et lille vægttab over en længere periode, fortjener vores største beundring og respekt”.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 06-12-2016

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler