Billede
Sæt fodbolden i spil
Foto: DGI Flexfodboldbanen er lille og har bander. Det giver et intenst spil. Tidligere superligatræner Erik Rasmussen underviser på banerne rundt i landet.
Fodbold

Flexfodbold: Savner du at spille fodbold?

Savner du at binde fodboldstøvlerne? Drible fra dine modstandere? Sparke bolden i nettet? Så prøv Flexfodbold - mindre fodboldbaner, der vinder frem landet over.

Hvad er Flexfodbold?

Flexfodbold er et fodboldkoncept udviklet af DGI med mindre baner, færre spillere og fleksibel træningstid.

Banen er designet af fodboldspecialister i DGI og fremstilles i Danmark.

  • Størrelse: Banen måler 20 x 12,2 meter.
  • Bander: Banen er forsynet med bander og et højt hegn på 2,5 meter. Det gør, at bolden forbliver i spil. Ingen indkast eller hjørnespark.
  • Underlag: Kunststofgræs eller blot græs, asfalt og fliser.
  • Regler: Typisk spiller man 3:3, 4:4 eller 5:5 og uden målmand.

Hvor kan jeg prøve Flexfodbold?

Du behøver ikke at være medlem af en forening eller fodboldklub for at spille Flexfodbold. Prøv her:

Sjælland:
Lynge-Broby IF
Gladsaxe Kommune
Rudersdal Kommune

Fyn
Egebjerg Fodbold

Sønderjylland
Vilstrup Ungdoms- og Idrætsforening

Nordjylland
Brønderslev IF
Hjallerup IF
Aalborg Freja

Se den senest opdaterede liste på
flexfodbold.dk

Fodbold sparker til din sundhed

Fodbold

  • sænker blodtrykket.
  • forbedrer dit kolesterol.
  • forbedrer konditionen.
  • forebygger hjertekarsygdomme.
  • giver større muskler.
  • giver stærkere knogler.

Fodbold er mere effektivt end løb

Fodbold giver både konditions- og styrketræning. Det gør fodbold effektivt som sygdomsforebyggelse.

De mange intense løb udløser høj puls. Styrketræningen kommer, når du bremser op, skyder, tackler, hopper, sprinter, vender osv.

Udholdenhedstræning som løb, cykling og svømning har også en positiv effekt på hjertekarsygdomme. Men mange træner med for lav intensitet. Fodbold har højere intensitet.

Kilde: Spil kamp – det er sundt

Læs også:
Fodbold sænker dit blodtryk og forbedrer formen

Fodbold når du har tid og lyst

Gennem de sidste 10 år er antallet af boldspillere sparket i bund, og over 600 fodboldhold er forsvundet i Foreningsdanmark. Det er over 10.000 boldspillere.

Derfor har DGI udviklet et nyt koncept: Flexfodbold.

Flexfodbold er fodbold uden fodboldklub

Flexfodbold er fodbold uden forpligtende foreningsliv og træning på faste tidspunkter:

»Danskerne er trætte af den traditionelle måde fodbold er organiseret på med faste træningstider og faste kampe om søndagen. De vil have frihed og fleksibilitet i deres travle liv, « siger Jan M. Hansen, der er projektleder for Flexfodbold.

Lej en fodboldbane

Flexfodbold er alternative fodboldbaner, som kommuner og foreninger landet over har investeret i og nu udlejer på timebasis.

Målgruppen er dig på 25-60 år

»Der er en million danske mænd og 100.000 kvinder mellem 20 og 60 år, som har spillet fodbold engang, men ikke gør det længere. Dem vil vi gerne have i spil,« siger Jan M. Hansen.

Lille, men intens fodboldbane

Banen i Flexfodbold måler kun 20 x 12 meter. Det svarer til cirka en tredjedel af en indendørsbane i fodbold. Men det gør ikke spillet mindre hårdt:

»Du er flad efter fem minutter! Du er nødt at flytte dig hele tiden for at få bolden, når man spiller fire mod fire, som er den typiske opstilling. Bolden er hele tiden i spil, fordi banen er lille, og fordi du kan spille bolden op ad banderne, der måler to en halv meter op i luften. Der er ingen pauser med indkast, hjørnespark eller målspark. Det gør spillet sjovt og intenst for både spillere og publikum,« siger Jan M. Hansen.

Advarsel: Du vil kunne lidet det!

Banerne findes fast flere steder fast i Danmark. Se boksen til højre.

Derudover er der mange organisationer og kommuner, som lejer en bane på ugebasis eller i forbindelse med en event.

»Banerne har en stor tiltrækningskraft, når vi opfører dem. Og den typiske kommentar er: ”Det er genialt. Hvorfor har man ikke fået den idé før?«

7 flexfodboldbaner i Esbjerg

Esbjerg kommune opfører syv baner i løbet af efteråret 2012 som et led i Landsstævne 2013.

Gladsaxe Kommune har allerede etableret tre baner, som er godt efterspurgte.

Prøv Flexfodbold i 8 byer henover sommeren

DGI Fodboldskoler i otte byer får besøg af en Flexfodboldbane og tilhørende trænere - deriblandt tidligere superligatræner Erik Rasmussen. Forældre er velkomne til at komme og teste banen.

Byerne er: Hørsholm, Sorø, Greve, Løgum, Helsted, Kragelund, Støvring og Ålborg.

Kunstgræs gør spillet bedre

En Flexfodboldbane koster 60.000 kroner og fås med og uden kunstgræs.

»Kunstgræs er genialt. Så undgår du mudder og jordknolde i dit spil, og ejeren af banen undgår vedligehold,« siger Jan M. Hansen.

Lån penge af DGI Lånefond

Foreninger, der medlem af DGI, kan låne penge til idrætsfaciliteter af DGI Lånefond.

Foreningen kan typisk låne halvdelen af beløbet rentefrit i 5 år.


Kommende events

  • På byvandringen i Christiansfeld får vi en enestående mulighed for at se Brødremenighedsbyen med sin spændende historie, særlige kultur og arkitektur.

  • Vordingborg: Formålet med Race-It er at skabe et adventure race på Sjælland, hvor både erfarende sportsfolk og motionister kan stifte bekendtskab med et adventure race. Race-It er et løb som er tilpasset deltagernes pågældende niveau. Sagt med andre ord; Race-It er et løb for alle, der ønsker at have en sjov, spændende og udfordrende dag, og hvor deltagerne går hjem med en god følelse i maven af tilfredshed og fysisk træthed. www.race-it.dk

  • KANOSAFARI er en sjov og nær måde at opleve naturen på langs Gudenåen. Kanosafari er samtidig en sommeraktivitet for familier, voksne, børn (min. 6 år), unge og bedsteforældre. DGI Sydøstjylland inviterer et samarbejde med vorespuls.dk.

  • Her er en enestående mulighed for at opleve Helgoland. Vi kommer forhåbentlig tæt på Nordsønaturen, specielt klippefuglene suler, rider, lomvi samt gråsælen. Hele dagen guides vi af en Naturvejleder fra Helgoland Safari.

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler