Billede
Er du på vej?
Foto: Uffe Kongsted (arkivfoto) Er du parat til at ændre adfærd? Du skal have lysten for at det virkelig batter ...

Fem faser til at ændre din livsstil

Fra sofakartoffel til stabil idrætsudøver? Livsstilsændringen kan deles op i fem faser

Idrætsforsker Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, taler om ”ændringscirklen”, når man skal ændre en del af sin livsstil.

Cirklen består af fem stadier:

  • Før overvejelse
  • Overvejelse
  • Forberedelse
  • Handling
  • Vedligeholdelse

Før overvejelses-fasen

Her er du endnu ikke begyndt at tænke på, at det kunne være en god idé at skifte en aften i sofaen ud med idræt. Begynder du på at træne i denne fase på grund af en pludselig indskydelse, eller fordi en kollega overtaler dig til det, er der ikke gode chancer for, at du fortsætter.

Du er ikke parat til at ændre din adfærd. Det kan sammenlignes med det typiske nytårsforsæt, hvor man slår ud med armene og fastslår, at man holder op med at ryge næste dag. Det er uforpligtende, bunder ikke i forberedelse og meget ofte holder forsættet ikke i lang tid.

Overvejelsesfasen

Her kommer alle tankerne om, at det måske var en god ide at gøre noget. Denne fase og forberedelsesfasen er de vigtigste for motivationen – her dannes grundlaget, lysten til at gå i gang.
Når du har overvejet længe nok, beslutter du at gøre noget ved det.

Forberedelsesfasen

Her tager du de første skridt imod at blive aktiv og forbereder dig gradvist. Måske køber du træningssko, tager ned i fitnesscentret en enkelt gang for at se, hvad det er for noget, eller til en fysioterapeut for at få gode råd. Det er også her, du involverer familie, venner og kollegaer.

Handlingsfasen

Du er aktiv, og når du har været det over en længere periode og i mindst seks måneder, kan man kalde din træning rimeligt stabil.

Vedligeholdelsesfasen

Det kræver meget at ændre adfærd, og får man sig ikke forberedt godt nok, er der stor risiko for, at man ikke kan holde sin plan.

Når man er i gang, skal motivationen holdes ved lige. Find ud af, hvad der bærer din motivation, og planlæg træningen efter det.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 20-08-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler