Billede
Holdløb flot fra land
Foto: Mikkel Homann Carøe De seks hold til DGI Holdløb i Mårslet efter 44 hæsblæsende kilometer på vejene syd for Aarhus
Landevejscykling

DGI Holdløb: Jubel over unik disciplin

Det første DGI Holdløb for motionister blev modtaget med høje jubelbrøl blandt deltagerne – vil du være en del af succesen?

Resultater

Se resultater fra DGI Holdløb i Mårslet her:

DGI Holdløb Mårslet

Flere i sadlen

DGI Landevejscykling arbejder hele tiden på at skabe de mest attraktive træf, kurser og motionsløb. Og giver dig muligheden for at få endnu flere spændende oplevelser på din cykel.

Læs mere: DGI Landevejscykling

Lær at køre som hold

DGI og vorespuls.dk har fået lavet en video, der gør dig klar til DGI Holdløb.

”Du får anvisninger og vejledning til, hvordan I bedst træner sammen i forhold til placering på vejen, tegngivning, sikkerhed og flow i gruppen,” siger Ulrich Gorm Albrechtsen, der står i spidsen for DGI Cykling og sommerens holdløbsserie.

Se videoen: Sådan kører I holdløb

Solen hænger lavt på den skyfrie himmel, vinden er svag, temperaturen omkring 20 grader, og de forskellige motionscykelhold fræser hen over vejene omkring Mårslet syd for Aarhus.

Vi er til det første af en lang række DGI Holdløb, der bliver afviklet i løbet af de næste måneder over hele landet.

Efter fire omgange på den 11 kilometer lange rundstrækning er Team Borum TS det første hold til at få noteret en sluttid. De fem cykelentusiaster i ens trikot er i ekstase, efter de har krydset målstregen.

”Sådan drenge, så godt kørt. Hold kæft mand, det var fedt,” udbryder de nærmest i kor, mens de giver hinanden højtlydende high fives og svedige mandekrammere.

Alle skal med i mål

Holdtidskørsel er en unik disciplin, hvor samarbejde betyder meget mere, end man er vant til i cykelsporten.

”Det er noget helt andet, for man får virkelig en team-ånd omkring det. Det er fedt, helt vildt fedt,” siger Allan Leth fra Team Borum TS.

Til DGI Holdløb er der fem ryttere på hvert hold, og det er sidste mands tid over målstregen, der gælder for hele holdet.

Det betyder, at holdene har en stor opgave i at disponere rigtigt over kræfterne på tværs af de ti cykelben.

Se også: Video-guide: Sådan kører I holdløb

Minder om Tour de France

Eneste kvinde til start er cykelmotionisten Mia Bomholt Andersen, der stiller op for den lokale klub Mårslet Cykel Motion. Og hun mærkede i høj grad betydningen af holdånd.

”Jeg kørte virkelig sammen med fire gentlemen, de pakkede mig fuldstændig ind for vinden, og jeg tog stort set ingen føringer. Det vigtigste var, at vi som hold kørte så hurtigt som muligt,” siger Mia Bomholt Andersen.

Det var første gang, Mia prøvede kræfter med holdtidskørsel.

”Det er det fedeste, jeg nogensinde har prøvet på en cykel. Det føltes som om, vi fløj af sted som én stor maskine,” siger Mia Bomholt Andersen.

”Jeg elsker at se holdtidskørsel i for eksempel Tour de France, og det var virkelig en stor oplevelse af prøve kræfter med denne ultimative disciplin. Det var helt vildt.”

Vil du også prøve?

Holdløbet i Mårslet havde seks tilmeldte hold, men nogle af de kommende afdelinger har omkring 30 hold tilmeldt. DGI Holdløb afsluttes med en stor finale i Roskilde søndag den 3. august.

Sluttiderne bliver reguleret i forhold til alder og køn på holdets deltagere, så alle har en reel chance for at vinde.

Find holdløb nær dig og tilmeld dig: DGI Holdløb: Få det store overblik

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 24-11-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler