Billede
Konkurrér med dig selv
Foto: Colourbox Et pulsur viser dig effekten af din træning.
Løb og cykling

Brug dit pulsur som motivation

Kalorietælleren, distance- og hastighedsmåleren på dit pulsur kan motivere dig til at træne mere.

Tab dig med pulsur

Sæt et mål med din træning, f.eks. at forbrænde 10 % flere kalorier hver uge:
- Uge 1: 400 kcal.
- Uge 2: 440 kcal.
- Uge 3: 484 kcal.
- Uge 4: 532 kcal.
- Osv.

Læs mere:
Pulstræning, hvis du vil tabe dig

Konkurrér med dig selv

Pulsurets måling af din puls viser, hvor effektiv din træning er.

Dét kan du bruge, når du vil lave en konkurrence med dig selv.

Du kan også bruge følgende funktioner, som ofte er i et pulsur:
- Kalorietæller
- Distancemåler
- Hastighedsmåler.

Læs mere om pulstræning

Pulstræning er vejen til fremgang

Løb og pulstræning:
Løb: Sådan arbejder du med pulstræning

Løb: Find din max-puls og hvilepuls

Løb: Find dine pulszoner

Cykling og pulstræning:

Cykling: Find dine pulszoner

Cykling: Sådan arbejder du med pulszoner

Kajak og pulstræning:
Kajak: Træning med pulsur forbedrer dit resultat

Kajak: Målret din træning med pulsur

Kajak: Din pagaj påvirker din pulstræning

Hvis din motivation til løb, cykling eller anden træning skal have et boost, så er et pulsur et godt redskab.

Man giver op, hvis man føler, at man ikke får noget ud af sin træning. Derfor kan et pulsur være en hjælpende hånd. Det viser, hvilke anstrengelser du gør, og den fremgang, du opnår.

Uanset om du løber en lille, rolig tur, spurter, cykler eller blot går raskt med hunden, så er der effekt at hente til formen og sundheden.

Tænk på alt det, du opnår

Start med at tænke på alt det, din træning gør for dig:

Din kondition vil forbedres, du vil smide overflødig fedt, din krop bliver strammet op, din søvn vil forbedres og du vil føle, at du kommer i bedre humør, efterhånden som du gør fremskridt. Hverdagen vil blive lettere!

Du kender sikkert godt alle disse udsagn, men når det er koldt og vådt udenfor og TV lokker, ja så kan løbesko og cykelbukser komme til at samle støv.

Få hjælp fra dit pulsur

Mange tror, at et pulsur er for rutinerede sportsfolk. Det er det også – men det er også meget brugbart og effektivt for motionister, der vil i bedre form eller har et andet mål med træningen.

Et pulsur har som bekendt til formål at måle og registrerer din puls, så du får et øjebliksbillede, der viser dit arbejdsniveau.

Men det har også en række andre funktioner, som gør din træning synlig for dig på en anden måde end det, du mærker i kroppen.

Pulsuret kan for alle virke som en ekstra motivationsfaktor både før, under og efter træningen.

Brug pulsur, hvis du vil tabe dig

Mange træner for at tabe sig. Med pulsmåling kan du sikre dig, at dine anstrengelser bliver belønnet.

På de fleste pulsure kan du følge med i, hvor mange kalorier, du forbrænder, og det er en god motivation for mange, der vil tabe sig.

Målingerne viser, hvornår du forbrænder flest kalorier, altså hvornår du træner hårdest. På den måde bliver de hårde pas måske en smule mere spiselige, fordi du med det samme kan se effekten af din træning.

Med et pulsur får du også en bedre fornemmelse for, hvor meget du skal træne for at forbrænde f.eks. en sodavand eller is.

Du kan f.eks. sætte dig et mål om, at du skal op på et vist antal forbrændte kalorier ved hver træning. Har du ikke forbrændt nok, må du slutte af med et par ekstra ture.

Et pulsur giver ikke et helt præcist billede af forbrændingen, selv om man taster sine personlige data ind. Individuelle faktorer spiller ind. Men som guide og motivation er et pulsur meget brugbart.

Pres dig selv mere med pulsur

Når man løber eller cykler i terræn, kan tempoet til tider føles langsomt. Det er hårdt og tungt.

Men i bakker eller bjergområder er hastighed ikke altid det bedste mål for, hvor hårdt du arbejder, og dermed for træningseffekten.

Mange ting spiller nemlig ind på, hvor højt et tempo vi kan arbejde med. Varierende underlag, vind og humør er også relevante faktorer.

Dit pulsur kan være en guide til, hvor hårdt du faktisk arbejder, og mange vil overraskes over bakkernes effekt. Din puls sladrer nemlig om, at selv om du føler det går langsomt, så er din træning super effektiv.

Se din fremgang

Med et pulsur kan du følge din træning minutiøst. Nogle går meget op i dette, mens andre bruger mere overordnede mål.

Uanset ambitioner og teknologi-interesse er pulsurets registrering af data fra dine træningspas med til at give et fint billede af din samlede træning over tid.

De fleste vælger at overføre data til en computer, men man kan også sagtens notere data fra uret i en dagbog og på den måde holde styr på træningen.

Gem disse data – det fremmer din motivation. Det kan være vældig interessant at se tilbage og opdage, at man har udviklet sig og nu kan træne i meget længere tid med hyppigere hårde pas, end man kunne ved starten af træningsperioden.

Der går kilometer i den

Mange pulsure har indbygget distancemåler. Det kan være i form af GPS eller via en fodpod, som man sætter fast på sin løbesko. Med disse målinger registrerer uret hvor langt du løber.

Du kan også bruge f.eks. Endomondo. Her kan du måle distancen med en mobiltelefon, som du sætter fast på overarmen, mens du træner.
Mange bliver vældigt motiverede af at måle distancen på deres træning, og ikke blot den tid, de har trænet. Ofte går der ligefrem sport i at nå et bestemt antal kilometer om ugen.

Træning på ferien

Når man registrerer sine træningsture og overfører data til nettet, kan man få sine ruter vist på et kort.

Er man ude at rejse og har valgt at medbringe løbesko eller cykel, kan det være et sjovt minde fra ferien.

På nogle pulsure kan man ud over rute og distance også se højdemeter. Så kan man prale lidt, når man er tilbage i flade Danmark, over hvilke bakker og bjerge man har ”besteget”.

Se din hastighed

Har uret distancemåler, kan man også få hastigheden på træningen registreret.

Det giver motivation at følge fremgangen og se, at man bliver i stand til at løbe hurtigere – uden faktisk at arbejde hårdere!

Husk at slappe af

Restitution er vigtig. Det gør man ikke udelukkende ved at have ”rolige dage” eller træningsfrie dage. Kroppen skal have ro.

Måske har dit pulsur en indbygget afslapningsmåler, som giver et bud på, hvor afslappet din krop er. For nogle er det et godt supplement til den mere hårde træning, da man mindes om, at det er ok og sundt at slappe af.

Derved vil man også få en mere effektiv træning og en hverdag, der fungerer bedre.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 30-06-2016

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler