Billede
Kroppens redningskorps
Foto: Colourbox Inflammation optræder alle steder i kroppen
Inflammation

Betændelse: Kroppens svar på din skade

Når du bliver skadet, går kroppen straks i gang med at reparere skaden. Det sker med "inflammation". I daglig tale "betændelse". Og det gælder også i bredere sammenhænge, når sygdom eller livsstil skader kroppen.

Tegn på inflammation

  • Rødme (rubor) - Ved overfladiske skader, kan vi se rødmen på eller under huden

  • Hævelse (tumor) - Et skadet område hæver pga. væske ophobning

  • Varme (calor) - Vi kan mærke et varmt område. Feber ved infektioner

  • Smerte (dolor) - Det gør ondt

  • Nedsat funktion (functio laesa) - Du kan ikke bruge det skade område eller hele kroppen, som du normalt kan

Infektion kontra inflammation

Infektion og inflammation er forskellige begreber:

Ved en infektion bliver kroppen eller et området angrebet af mikroorganismer, fx skadelige bakterier. Kroppen vil så reagere med en inflammation for at bekæmpe den skade, som bakterierne er årsag til.

Så en infektion vil altid medfører en inflammation. Men man kan godt have en inflammation uden at have en infektion, fordi alle skader udløser en inflammation.

Tema om løbeskader

Der er mange ting, man skal være opmærksom på for at undgå løbeskader.

Her har vi samlet de relevante artikler om løbeskader på vorespuls.dk:

Tema om løbeskader

Betændelse. Infektion. Overbelastning. Irritation. Og inflammation. Vi støder på disse begreber næsten hele tiden, ikke mindst når vi arbejder med sundhed, træning og idrætsskader. Og det kan måske være lidt forvirrende, fordi begreberne ofte bliver brugt i flæng og overlapper hinanden. Hvordan skal vi egentlig forstå dem?

Inflammation og betændelse bliver i dag brugt om det samme, altså synonymt. I denne artikel bruger jeg ordet "inflammation".

Overordnet er inflammation kroppens svar på skade eller irritation. Det gælder både ved akutte skader, fx ankelforstuvning eller fibersprængning, og de skader, som vi gradvist pådrager os, overbelastningsskaderne, fx skinnebensbetændelse. Altså lokale vævsskader.

Læs mere: Skinnebens-betændelse: Årsag og behandling

Desuden spiller inflammation en afgørende rolle, når vi bliver angreb af skadelige mikroorganismer, fx coli bakterier, det kaldes infektion, og kroppen svarer igen med inflammation. Vi får feber. Og ikke mindst er inflammation en faktor, når vi udsætter kroppen for rygning, dårlig kost eller fysisk inaktivitet. Med det sidste, vores livsstil, kan vi nemlig også skade kroppen.

Inflammation er kroppens naturlige reparationsproces, og den har været - og er – helt afgørende for vores overlevelse i det hele taget. Hvis kroppen ikke kunne reparere sig selv, var vi ilde stedt. Så vi skal altså ikke være kede af inflammationen, overordnet set, tværtimod, selvom den også kan tage overhånd.

Tegn på inflammation

Inflammation består af en voldsom masse komplekse processer, som langtfra alle er fuldt beskrevet eller forstået i den videnskabelige verden. Vi har dog nogle klassiske tegn, som har været kendt langt tilbage i tiden, nemlig: Rødme, Hævelse, varme, smerte og nedsat funktion.

Disse fem tegn kender de fleste os udmærket, når vi vrikker om eller får et kraftigt stød i form af et ’trælår’. Og det sker næsten øjeblikkeligt, i hvert fald ved større skader. Vi bliver sat ud af spillet…

Læs mere: Har jeg seneskedebetændelse?

Reparationen, inflammationen, er gået i gang og udvikler sig med en kaskade af kemiske processer og reaktioner, bl.a. frigiver kroppen nogle såkaldte cytokiner, som igen tiltrækker de hvide blodlegemer til det skadede væv. De hvide blodlegemers opgave er at bekæmpe årsagen til inflammationen og begrænse skaden.

Vi kan i første omgang kun hjælpe lidt til med en ordentlig førstehjælp i form af RICE-behandling. Den akutte inflammation har vi nok ikke umiddelbart megen indflydelse på – og skal sikkert heller ikke have det – kroppen tager over.

Undgå medicin

Forskningen tyder på, at det er en rigtig dårlig idé at tage medicin, såkaldt ’gigtmedicin’, mod inflammation i forbindelse med lokale vævsskader.

Læs mere: Træn på den rigtige energiblanding

Dels kan det måske forstyrre kroppens naturlige heling, i hvert fald fortæller forskning, at man – og det vil i denne sammenhæng sige yngre mennesker - ikke opnår samme muskelopbygning af træning, når de samtidigt tager gigtmedicin.

Og dels slukker man for ’de røde lamper’, altså faresignalerne, fordi medicinen er smertestillende, og derfor kan man komme til at træne på det skadede væv. Det kan forværre skaden - og igen forstærke den inflammatoriske respons.

Det er ikke svært at forestille sig, at kroppen kan have svært ved ’at skyde’ med den korrekte mængde inflammation, når medicinen har slukket for signalerne, og at der så kan gå ’kuk’ i systemet, måske en ’ond cirkel’, hvor vi risikerer en mere langvarig og kronisk skade.

Inflammation og livsstil

At inflammation også er et bredere begreb, har ikke mindst Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af Center for Inflammation og Metabolisme, sat fokus på gennem de senere år.

Læs mere: Kosttilskud: Fiskeolie er godt for din træning

Ifølge Bente Klarlund Pedersen er mange kroniske sygdomme nemlig ledsaget af en vedvarende inflammation. Det gælder bl.a. type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftsygdomme og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers demens. Og professoren retter særligt kikkerten mod de såkaldt KRAM-faktorer: Kost, rygning, alkohol og motion.

Kosten kan virke enten inflammatorisk eller anti-inflammatorisk. Mættet fedt kan starte en inflammation, mens umættet fedt og omega-3-fedtsyrer kan have en modsat effekt.

Rygning medfører irritation og en konstant let kronisk inflammation. Kroppen forsøger at reparere de skader, som rygningen giver.

Alkohol virker anti-inflammatorisk, fordi alkohol hæmmer immunfunktionen, så man derved opnår en generel anti-inflammatorisk effekt. Så små mængder alkohol ser altså ud til at have en hensigtsmæssig virkning ud fra en anti-inflammatorisk synsvinkel. Store mængder ødelægger derimod immunforsvaret.

Motion virker anti-inflammatorisk

Den sidste af KRAM-faktorerne, motion, ser ud til at spille en rigtig vigtig rolle som en anti-inflammatorisk faktor, ifølge Bente Klarlund Pedersen. Umiddelbart sænker fysisk aktivitet fedtindholdet i blodet, og det virker i sig selv anti-inflammatorisk. Desuden frigiver arbejdende muskler en række hormonlignende stoffer, som er med til at regulerer funktionerne i andre organer.

Læs mere: Kosttilskud: Når du træner meget

Meget tyder altså på, at vi ikke blot skal se musklerne, som noget, der bevæger og flytter os, men også som en slags store kirtler, der har afgørende indflydelse på vores stofskifte. Og herunder de inflammatoriske processer rundt omkring i kroppen.

Inflammation og anti-inflammation er således naturlige og livsvigtige processer for os alle sammen. En fin balance. Og derfor skal vi formentlig også tænke os rigtigt grundig om, før vi begiver os ud i at regulere disse processer ad kunstig vej. Tværtimod kan vi forsøge at give kroppen er bedste mulige betingelser, fysisk som psykisk, så vil den sikkert også smile til os.

Lad os hjælpe hinanden med det.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 20-08-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler