Billede
Få en ven til at trække i dig
Foto: Niels Husted Det er godt at have én, der kan trække dig i den rigtige retning
træn din motivation

Det BEDSTE råd: Find en rejsefælle

Coach Henrik Mikkelsen hjælper dig til at træne din motivation - og her peger han på det vigtigste parameter af alle

Træningsprogram

I forlængelse af artikel-serien om motivation, tilbyder vorespuls.dk i samarbejde med Henrik Mikkelsen et træningsforløb, der gør dig klar til positive forandringer i dit liv.

”Du vil stille og roligt få indarbejdet nogle rutiner, så du kan arbejde positivt med din motivation. Og ikke mindst din bevidsthed om netop din motivation, din krop og dit liv,” siger Henrik Mikkelsen om forløbet.

Tilmeld dig, og du vil få en mail hver fredag i 8 uger med én simpel og konkret øvelse:

Gratis træningsprogram: Træn din motivation

Coping

Coping er et betydningsfuldt begreb indenfor psykologien, der forenklet beskæftiger sig med, hvordan man ”dealer” med sine udfordringer.

Vi har alle ubevidste og af og til uhensigtsmæssige strategier i forhold til at forholde os til vores udfordringer. For eksempel er det en almindelig kendt sundhedsudfordring, at mange kompenserer for deres passive og stillesiddende livsstil ved at belønne hjerne og hormonsystem med mad. Dermed opnår de den kropslige stimulus, de ikke får gennem bevægelse.

Det er at ”cope” med en ubalance på en uhensigtsmæssig måde, der har en negativ forstærkende effekt. Ved aktivt og målrettet at gå efter en rejsefælle, vælger du en coping strategi, der på flere felter er befordrende for succes med dine ønsker og mål.

De 5 forandringsfaser

I artiklen omtales forandringsfaser – her får du dem forklaret:

  1. Før overvejelsesfasen. Konkrete episoder eller opdagelser ”vækker” en spirende motivation

  2. Overvejelsesfasen. Du ved, du vil gøre noget, og kan skimte fordelene. Dine valg modnes

  3. Forberedelsesfasen. Indledende valg træffes; og du involverer andre i dine planer

  4. Handlingsfasen. Du tager hul på den konkrete ønskede eller endda måske planlagte indsats

  5. Vedligeholdelsesfasen. Du er nu i ”drift”. Forskerene er uenige - men hav tålmodighed. At komme hertil tager mellem et halvt til to år.

Manden bag

Henrik Mikkelsen står bag projektet om motivation på vorespuls.dk. Han er internationalt certificeret coach og hans særlige fokus er motivation og strategi.

Læs mere om Henrik Mikkelsen.

vorespuls.dk sætter sammen med coach Henrik Mikkelsen i begyndelsen af 2014 fokus på motivation og forandring – og giver dig brugbare redskaber til at nå dine mål og dit eventuelle nytårsforsæt.

Denne fjerde og sidste artikel i rækken handler om vigtigheden af at finde en ”rejsefælle”:

Udnyt transporten til og fra jobbet. Gør løbeturen til en oplevelse. Skriv dine mål ned. Køb et par løbesko.

Gode råd om motion og motivation er der nok af. De er gængse, og vi møder dem hvert år efter nytår. Og jeg er i og for sig enig.

Alligevel vil jeg udfordre de gode råd og ”rydde lidt op”. Fordi det handler om at vælge og prioritere i en kompleks verden med mange råd, vejledninger og tilskyndelser til motion og sundhed.

Tænk! Accepter! Fokuser! Og gå all in på at øve det valgte.

For man ikke får en blomst til at gro ved at trække i den eller råbe af den. Det handler om trivsel, træning og sundhed i et langsigtet og bæredygtigt perspektiv. Det lange, seje træk. Opbygning af hele kroppen som en sammenhængende organisme.

Læs også første artikel i rækken om motivation: Lær at bryde hverdagens mønstre

Forandring tager tid

Ligesom det tager 6-12 måneder at opbygge og styrke de sener og den brusk, der holder dine muskler fast på skelettet og som sikrer affjedringen af dine bevægelser – ligeså kræver det god tid at få tankerne om det at træne og motionere med.

Langsomt men sikkert skal det være lysten, der overtager pligtens stemme. Din indre dialog skal på sigt ikke længere være en diskussion om ”skal-skal ikke” men en lille glæde og forventning i maven, der fortæller, at du og hele din krop glæder sig til at bevæge sig.

Læs anden artikel i rækken om træning af motivation: Lær at kende forskel på øv og øv

Langsom progression betyder langt færre skader og langt mindre risiko for overbelastning af dine muskler, led og organer.

Find en rejsefælle!

I tråd med ovennævnte langsigtede strategi, vil jeg fremhæve ét motivationsparameter frem for andre.

Vi kender det som: ”Fortæl det til én” eller endnu bedre ”find en makker”. Det er altså ikke ukendt, men i min verden fremhæves det alt, alt for lidt.

Jeg vil nu skærpe dette punkt ved at anbefale begrebet ”rejsefælle”. Et personligt forandrings- og udviklingsprojekt er en rejse. Derfor er det, i min optik, for langt de fleste almindelige mennesker af afgørende vigtighed at finde én eller flere at dele denne oplevelse med.

I Idrættens Analyseinstituts rapport ”Motionsløbere i Danmark” kan vi se, at der går to-fem år før motionsløbere, der er båret eller drevet af motiver som sundhed og sociale netværk, bliver en anden løbetype. Altså går der lang tid, før man ikke længere løber, fordi man bør eller fordi andre gør det.

Læs tredje artikel i rækken om træning af motivation: Undgå nedture: Er det mål eller selvmål?

Vi kender det fra ordsproget ”lige børn leger bedst”. Erfaring viser, at det er af meget stor betydning, at du finder en eller flere personer, du kan spejle dig i. Én med samme udfordringer, drømme og mål som dig.

Ikke for at være diskriminerende eller kategoriserende, men find gerne én af samme køn, alder, størrelse. Én med en erfaringsrygsæk, der ligner din. Én, der i hele nervesystemet forstår, hvad det vil sige at døje med for eksempel overvægt gennem mange år. Én, der forstår, hvordan det føles gang på gang at sætte sig mål om at blive løber, men som på 12. år sætter løbeskoene ind i skabet, når det bliver mørkt og koldt.

Gi’ hinanden hånden på, at I vil følges ad på denne rejse.

Få konkret motivationsøvelse på mail hver fredag i 8 uger - læs mere: Gratis træningsprogram: Træn din motivation

Din omgangskreds vil gerne hjælpe

Her lidt over halvvejs i livet hæfter jeg mig særligt ved én markant ting, livet har lært mig: Hvis jeg aktivt beder om hjælp, så får jeg det!

Tænk over, hvor mange på jobbet, i vennekredsen, på vejen derhjemme, der venter på at blive inviteret med på en udviklingsrejse? Tænk på at få spørgsmålet: ”Vil du være min rejsefælle”?

Er du er klar og skarp nok til at spørge, ved du også, at du er på trin 3 på motivationsstigen (se faktaboks). Det betyder, at du ved så meget om, hvad du vil, at du kan fortælle og forklare det til andre - det er godt!

God fornøjelse.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 21-11-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler