Deltagere i Rold Skov Cross Triathlon med pink badehætter
Svøm sikkert
Foto: Martin Sørensen Deltagere i Rold Skov Cross Triathlon fik alle udleveret en pink badehætte - og det kunne ses!
svømning

Åbent vand: Se 8 nye sikkerhedsråd!

Undgå ulykker, når du svømmer i det åbne vand - følg vorespuls.dk og DGI Svømnings 8 sikkerhedsråd

Gratis træningsprogram på mail

Vil du gennemføre en triatlon på sprint-distancen med overskud?

Så har vorespuls.dk det helt rigtige tilbud til dig!

Et 12 uger langt træningsprogram, hvor du modtager en mail med programmet for den kommende uge hver fredag.

Det er varieret træning, det er sjov træning – og det er for alle!

Læs mere og tilmeld dig:
Gratis træningsprogram: Begynd på triatlon

Stort tema

vorespuls.dk sætter fokus på Åbent vand-svømning - her kan du få overblikket over artiklerne fra tema-serie:

1. Open Water: Ultimativ guide til udstyr

2. Open Water: Tænk før du svømmer

3. Open Water: Springet fra svømmehallen

4. Open Water: Planlæg din svømmetur

5. Open Water: Lær at orientere dig

6. Open Water: Sådan svømmer du i store bølger

7. Open Water: 4 fif til en bedre svømmetur

Klik dig rundt mellem de forskellige historier og få en endnu bedre svømmetur i det åbne vand.

For at hjælpe til at undgå, at de mange svømmeture i åbent vand landet over resulterer i tragiske ulykker, sætter vorespuls.dk nu fokus på svømning i åbent vand.

I takt med at triatlon er blevet en allemandssport er det at svømme i det åbne vand blevet mere og mere populært – enten i søen eller i havet. Kombinationen af frihed, motion og naturoplevelse tiltaler mange. Måske også dig?

Men med den øgede popularitet er risikoen for ulykker også forøget.

Med et nyt sikkerhedskodeks og uddeling af gratis farverige badehætter vil vorespuls.dk opfordre til at have respekt for faren i at vælge det åbne vand frem for svømmehallen.

De 8 gode sikkerhedsråd:

  1. Svøm aldrig alene
  2. Brug en farverig badehætte
  3. Lyt til myndighedernes anbefalinger om badning i området
  4. Undersøg vejr, bølger, strøm og mulighederne for at komme i land
  5. Vær opmærksom på motorbåde, robåde, kajakker m.m.
  6. Kommuniker klart og tydeligt med dem, du svømmer med
  7. Stop træningen, hvis du føler dig dårligt tilpas
  8. Svøm aldrig hårdere, end at du stadig har styr på navigation og sikkerhed

Rådene er udarbejdet af DGI Svømning, der håber på så få ulykker som muligt.

”DGI Svømning ønsker, der skal være plads til alle, der gerne vil dyrke motion i vandet, uden nogen kommer til skade. Det kan man undgå ved at være synlig over for hinanden og ved dialog,” siger Henrik Svejstrup, der er landskonsulent i DGI Svømning.

DGI Svømning og vorespuls.dk har hen over sommeren modtaget en række henvendelser fra kajakroere og svømmere, som har oplevet, at de enten har sejlet en ned eller selv er blevet sejlet ned i vandet på grund af manglende synlighed.

Læs også: Open Water: Ultimativ guide til udstyr

Og det opleves som et generelt problem, at nogen svømmer alene eller ikke kender deres egen begrænsning som svømmer.

”Det er som udgangspunkt ikke farligt at svømme i det åbne vand, men som med alt anden motion skal man forberede sig grundigt. Det er vigtigt, man tager sig nogle forholdsregler, følger diverse baderåd, anbefalinger til lokalområdet og bruger dette sikkerhedskodeks som en rettesnor,” siger Henrik Svejstrup.

Gratis badehætter

200 gratis badehætter i farven pink bliver uddelt til træningsaftener og events for åbent vand-svømmere landet over, og de skal gøre opmærksom på, at man bør vælge en pangfarvet badehætte, når man svømmer i det åbne vand.

Læs også: Sikkerhed i åbent vand - sæt kulør på dig selv!

”Vi håber, at mange vil bruge de nye pink badehætter eller selv vælge en pangfarvet en af slagsen. Åbent vand-svømmeren skal tage en farverig badehætte på, ligesom cykelrytteren bruger hjelm, og løberen tage en refleksvest på i mørket," siger Mette Madsen, der er projektleder for vorespuls.dk.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 24-07-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler