Billede
Bliv bedre
Foto: Christina Nowak Nielsen Følg de gode råd og få en bedre oplevelse på din mountainbike
mtb

8 tips til at blive en bedre MTB'er

Bliv klædt på til en endnu bedre tur i skoven på din mountainbike.

Har du indstillet dit MTB-styr?

Læs om, hvordan du får styr på styret:
MTB: Sådan indstiller du dit styr

Læs fyssens gode råd

Læs idrætsfysioterapeut Svend B. Carstensens gode råd om
indstilling af MTB

Har du den rigtige MTB?

Visse ting skal du tage højde for, allerede når du køber din MTB. Stellets udformning og størrelse, fx. Få gode råd her:
Guide til køb af MTB

Er du ny på mountainbike? Eller har du kørt nogle år og er klar på at udvikle dig og få en bedre oplevelse på cyklen? Her får du mine otte bedste tips til at blive bedre på en mountainbike.

1. Køb den rigtige cykel

Det kan være en jungle at finde den cykel, der passer til dig – og ikke mindst din kørestil. Stellet kan fås i forskellige størrelser, som kan veksle fra mærke til mærke.

Nogle måler i tommer, nogle i cm og andre i small, medium osv. Her skal du kende din skridtlængde, som du måler ved at tage et målebånd på indersiden af benet helt oppe, hvor det begynder at være lidt morsomt og så ned til hælen i en lodret position. Få hjælp af din kæreste eller en meget god ven, da det kan være svært at måle selv. På nettet kan du altid google det cykelmærke, du har udset dig og se, hvilken størrelse, du skal have ud fra dit skridtmål.

Så er der cyklens geometri. Her skal du gøre op med dig selv, om du er (mest) til fart, lange distancer, leg eller en kombination af det hele. Er du ny på mountainbike, vil det være anbefalelsesværdigt at investere i en hardtail i den lidt billigere ende (8.000 – 10.000). Den kan fint holde i nogle år, indtil du har fundet det, der tænder dig mest.

Husk at starte på flats, da du her vil have større mulighed for at lære korrekt teknik fra starten. Så kan du altid konvertere til klik eller endnu bedre veksle mellem de to systemer.

Læs også: Cykel-radar: Lær at være forudseende på MTB-sporet

2. Styrke, fleksibilitet og balance

At køre mountainbike handler ikke kun om styrke i benene. Hvis du kører teknisk korrekt, kræver det også styrke og fleksibilitet i arme, skuldre, ryg, mave og hofte.

En god løsning kan være yoga, men er denne form for træning ikke lige dig, kan du også træne i et fitnesslokale til at bygge styrke op og udstrækning til at blive mere fleksibel. Fordelen ved yoga er dog også, at du får trænet din balance, som kan betyde utrolig meget ude på sporet.

3. Position på cyklen

Har du styr på din attack position? Og hvis du har, så sørg alligevel for lige at pudse den af. Din attack position er udgangspunktet for alle de andre tekniske færdigheder. Har du ikke styr på den, får du heller ikke styr på din svingteknik, pumpeteknik osv.

Du kan sagtens have en fornemmelse af, at det bare spiller. Men prøv at optage dig selv på din telefon, eller tag ud sammen med en ven, hvor I kan give hinanden feedback. Det er guld værd! Når du har 100% styr på din attack position, kan du altid nørde videre på bremse-, sving- eller pumpeteknik.

Læs også: Her er Danmarks mest populære MTB-spor

4. Power pose

Dette tips hænger lidt sammen med din position. I din attack position åbner du brystet op, og tager skuldrene tilbage. Holdning kan også være et godt udgangspunkt, inden du sætter dig op på cyklen for at køre en feature, der er lidt ud over din comfort zone.

Så stil dig med lige meget vægt i begge ben, skyd skuldrene tilbage, ret ryggen og løft hagen.

Gentag i dine tanker ”jeg kan, jeg skal, jeg vil”, og træk vejret helt ned i maven. Når du hopper op på cyklen, så bliv ved med at messe det i tankerne. Nu er der ikke plads til ”uha, det ser slemt ud”, ”nej, det kan jeg nok ikke”, ”jeg brækker helt sikkert et ben OG en arm… eller begge arme”.

5. En grussti er min legeplads!

Transporttid kan føles som spildtid. Omkoder du din hjerne lidt, bliver det pludselig nemt at se alle de muligheder, der er for at bruge vejen som legeplads.

Små sten eller grene, som man kan lave forhjul- eller baghjulsløft over, et hul, hvor man kan bruge sin pumpeteknik, en lille pukkel man kan bruge som afsæt til et hop – eller hvis pladsen tillader det indøve sin svingteknik. At køre på grusstier eller villaveje vil blive en hel ny oplevelse for dig, når denne omkodning er på plads.

6. Kør med nogen, der er bedre

Indrømmet, det kan være hårdt arbejde at køre med nogen, som er bedre en dig. Men den ekstra arbejdsindsats betaler sig ofte, fordi du vil have tendens til at presse dig selv lidt mere for at kunne følge med.

Du kan udfordre dig teknisk ved at lave kongens efterfølger og følge den teknisk bedre rytter foran dig. Tag den samme linje og de samme features, selvfølgelig inden for din formåen, så du ikke styrter.

Hvis det er farten, du gerne vil blive bedre til, så kør med dem, der er lige lidt hurtigere end dig. Husk, at man som mountainbiker altid gerne vil lære fra sig, så spørg endelig ind til teknik, udstyr eller andet.

7. Kør med nogen, hvor DU er bedre

Efter et par ture med dem, der er bedre, kan det være en idé at søge hen til et hold, hvor dit niveau matcher - eller hvor du vil være en af de bedre.

Din selvtillid har nemlig også brug for et boost. Når du pludselig kan se, at du har rykket dig, fordi du har tid til at tænke mere over, hvor du kører, er det guld lige ned på ”jeg styrer”-kontoen. Her kan du også øse ud af din viden og erfaring, så du kan hjælpe andre til at blive bedre.

Læs også: MTB: Gratis trænings-program hver uge på mail

8. Dårlige dage er gode dage

Vi har alle sammen de der dage, hvor intet lykkes. Man glider på rødder og sten, en lille bakketop bliver pludselig et bjerg, og en 20 centimeter tyk gren på tværs af sporet bliver til et 200 år gammelt egetræ med en diameter på 2 meter. De dage stinker. Sådan ægte!

Anerkend, at det bare er en af de dage, og forsøg at nyde turen alligevel. Det kan være svært, når dem du kører med, er nogen du normalt matcher.

Eder og forbandelser ryger i en lind strøm ud af mundtøjet, og cyklen bliver solgt op til flere gange til højestbydende. Eller smidt i nærmeste buskads.

Men når du nu er på vej hjem, så husk, at det er dage som disse, der gør de fede dage med fuldt tryk på flow, hop og korrekt teknik endnu federe.

Er der for mange dårlige dage, så tag en pause fra sporet. Skil cyklen af, smør den og sørg for, at den er så lækker, at du vil dele seng med den. Så er glæden så meget større, næste gang du kører ud.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 24-11-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler