Billede
6 ting der er værd at vide
Foto: Colourbox
åbent vand svømning

Guide: Værd at vide om åbent vand svømning

Åbent vand svømning er noget af det sjoveste og mest udfordrende, du kan kaste dig ud i. Men det er også en sport, der kræver, at du tager dig visse forholdsregler

Tema om åbent vand

Dyk ned i masser af artikler om åbent vand svømning:
- Ultimativ guide til udstyr
- Tænk før du svømmer
- Springet fra svømmehallen
- Planlæg din svømmetur
- Lær at orientere dig
- Sådan svømmer du i bølger
- 4 fif til en bedre svømmetur

Gratis træningsprogram

Vidste du, at vorespuls.dk bugner med gratis træningsprogrammer? Tjek fx disse træningsprogrammer til triatlon, hvor du blandt andet får masser af udfordringer i det åbne vand.

Er du ny inden for åbent vand svømning er der en række ting, der er værd at vide inden du kaster dig ud i bølgen blå.

Danmark er ikke kendt for sin tropiske klima. Det betyder også, at vi skal relativt langt hen i foråret eller starten af sommeren, før vandtemperaturene muliggør svømning i det fri.

Herunder gennemgås 6 ting, der er værd at vide, før du kaster dig ud i en af de sjoveste og mest udfordrende discipliner.

1. Åbent vand vs. svømmehal

Er du vant til at svømme inden for i trygge rammer, 28 grader varmt og klart vand med banetove, der guider dig i den rigtige retning? Så kan dit første møde med det åbne hav blive en udfordring. Men denne udfordring behøver ikke nødvendigvis være en negativ oplevelse, hvis du ved, hvad du kaster sig ud i.

De primære forskelle mellem åbent vand og svømmehal er følgende:

  • Temperatur
  • Sigtbarhed
  • Bølger og strømforhold

2. Tjek vandtemperaturen

Hvor varmt vandet skal være, før du hopper i, er i princippet op til dig selv. Men de gængse anbefalinger ift. sikkerhed ligger typisk på 13 grader.

Er vandet koldere end 13 grader aflyses svømningen til de fleste triatlon stævner. Det gøres af sikkerhedsmæssige årsager. Kombinationen af koldt vand, panik i en massestart med 200 andre svømmere omkring dig, tilsat et strejf af mulig vandskræk, kan hurtigt blive en stor mundfuld og føre til, at dit første møde med åbent vand også bliver det sidste.

Min anbefaling er først at svømme, når vandet er minimum 14 grader. Udbyttet af din træning ved lavere temperaturer er for lav, da det meste af tiden i vandet går med at fokusere på en rolig vejrtrækning, fremfor rent faktisk at træne og nyde omgivelserne.

Tjek punkt 5, hvis du vil læse mere om udstyr ift. vandtemperaturer.

3. Gå efter god sigtbarhed

Alt efter hvor du vælger at svømme (sø eller åbent hav), vil der være begrænset sigtbarhed. For nogle er det ikke et problem, men for andre kan det være en stor barriere ikke at kunne se bunden.

Irrationelle tanker kan være svære at slippe af med, og har frygten først fået plantet sig en enkelt gang, kan den være svær at slippe af med. Derfor er det en god ide at du starter et sted, hvor du kan bunde, og hvor vandet er klart. På den måde kan du i dit eget tempo udvide din komfortzone ift. dybde og sigtbarhed.

4. Vær opmærksom på bølger og strømforhold

Ligesom med sigtbarheden kan der være stor forskel på forhold som bølger og strøm. Det siger nærmest sig selv, at er der store bølger og meget strøm, vil det være en ekstra udfordring.

Undersøg derfor på forhånd strømforhold, de steder du svømmer – og gå kun i vandet, hvis du føler dig tryg ved situationen. Er du i tvivl, så lad vær!

5. Sådan forbereder du dig

Som nævnt i indledningen kan åbenvandsvømning være noget af det sjoveste og mest afhængighedsskabende, du har prøvet. Og for hver gang du kaster dig ud i det, bliver du mere tryg, og oplevelsen bliver kun bedre gang for gang.

Inden din første tur i vandet kan du med fordel forberede dig ved at have følgende udstyr på plads:

  • Våddragt
  • Neopren hætte
  • Neopren sokker
  • Evt. neopren handsker
  • Saferswimmer (havtaske)
  • Gode svømmebriller
  • Evt. ørepropper eller vandskyende vat.

Har du ovenstående udstyr, er du klar til din første tur. Henover sommeren, hvor vandet ofte når 18-19 grader, og nogle dage endda 20+ grader, kan du med fordel undlade neopren hætte og sokker. Det vil for de fleste kun være nødvendigt op til cirka 16 grader.

Neopren hætte er rigtig god at have ved kolde temperaturer, da meget af din varme fordamper ud gennem hovedbunden, hvilket også betyder at du bliver afkølet hurtigere uden neoprenhætte.

Om du har behov for at svømme med ørepropper er meget individuelt. Du kan helgardere dig ved at bruge dem, eller du kan teste uden og se, hvordan det går. Nogle bliver svimmel (søsyg) uden ørepropper, mens andre intet mærker.

En saferswimmer (også kaldet havtaske) er en vandtæt ”taske” i en skrigende farve (typisk orange eller pink), som du har bundet om maven. Det primære formål med en saferswimmer er at gøre opmærksom på dig selv, når du ligger og svømmer blandet kajakker, både og windsurfere. Derudover kan du bruge den til opbevaring af dine nøgler m.m. En saferswimmer bør være en obligatorisk del af dit åbent vandudstyr.

6. Svøm ALDRIG alene

De fleste undervurderer de farer, der kan være ved åbent vand. Du bør ALDRIG svømme alene. Det handler om sikkerhed, og nogle gange er du ikke herre over, hvordan din krop reagerer. Skulle du være så uheldig at få det dårligt og have brug for hjælp, når du ligger alene i vandet, kan der meget let gå panik i dig, og det kan være katastrofalt.

Derudover er det også meget sjovere at dele de fede oplevelser med andre. Og med så mange der efterhånden svømmer i åbent vand, burde der være rig mulighed for at finde en svømmemakker.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 24-07-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler