Billede
Træn med podcast
Foto: Celine Storm Jensen Få inspiration til hvilke podcasts du kan høre, når du træner.
inspiration

5 gode podcasts til træningen

Skal du ud og træne op til et cykelløb, står den på en lang løbetur eller skal du måske ud på en lang kajaktur, så kan du ligeså godt få mere ud af de mange timer – og det kan du med en rigtig god podcast i ørene.

Når du er ude på landevejen, i skoven eller på søen, så kan du lige så godt få endnu mere ud af de lange træningstimer.

Derfor giver vi dig her 5 bud på gode podcasts, som kan give dig lidt ekstra, når du er ude på de lange træningsture – hvorfor ikke få endnu mere ud af træningen.

Læs også: Skal jeg løbe med musik i ørene?

P6 Beat Elsker

Link til P6 Beat Elsker

Hos P6 Beat vælger de til tider et band, en musikgenre eller en musiker – og så nørder de igennem. Du får alt lige fra interviews med producer, et hav af beretninger om artisterne, lækker musik og hele historien.

Programmet varer seks timer og lige nu kan du blandt andet finde P6 Beat elsker Pink Floyd, Muse, Britpop, Mew, Rolling Stones, Nirvana, Lou Reed, Nick Cave og mange flere.

Værterne er dygtige, og du får i den grad meget viden på de timer som programmerne varer – og så er de naturligvis fyldt med masser af lækker musik.

Læs også: Musik forbedrer din træning

Third Ear

Link til Third Ear

Third Ear er et digitalt magasin, som leverer podcast om alle mulige historier – og de er gode.

Det er Statens Kunstråd, som er bag foretagendet.

Vi kan specielt anbefale Third Ear’s allerførste podcast, som handler om guldhornene og indbrudstyven, Sonni, som stjal klenodierne.

Læs også: 4 love du måske bryder, når du løber

Mads og Monopolet

Link til Mads og Monopolet

Humørsprederen Mads Steffensen er vi alle stødt på i radioen, når hans program Mads og Monopolet drøner ud af æteren.

Er du endnu ikke blevet træt af programmet, hvor kendte danskere debattere ikke-kendte danskers problemer, så kan du altid smide et afsnit på – det er tidsløst, og der er altid emner, som interesserer en.

Det holder stadigvæk den dag i dag, og er en af de mest populære radioprogrammer i Danmark.

Læs også: 4 typiske løbeskader – sådan behandler du dem

Fodbold FM – Radio 24syv

Link til Fodbold FM

Hvis du ikke ved noget bedre en fodbold, så har du her et program, som nørder alle ugens superligakamp og meget mere.

Det kan være alt lige fra en lang landsholdsoptakt eller de ugentlige Champions League-kampe til emner om fodboldagenter, talentspejder og meget mere.

Programmet varer to timer, og det er lige til at hente på Radio 24syvs hjemmeside.

Læs også: Det lytter kendte sportsfolk til

P1 Dokumentar

Link til P1 Dokumentar

Et hurtigt kig hos P1 Dokumentar er nok til, at du finder en podcast, der vækker din interesse – det tør vi godt love.

Der er masser af aktuelle podcasts men også tidsløse, som du kan gemme til en lang løbetur, hvor du i den grad vil gøres klogere.

Læs også: Finn gennemførte Ironman på sin citybike

Det er naturligvis en smagssag, hvad du er til – og om du overhovedet er til at have noget i ørene. Vi kan helt klart anbefale at prøve det, og så håber vi, at I kan bruge den her liste som inspiration.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 27-07-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler