Billede
Løb om efteråret
Foto: Colourbox.com Få gode tips til at komme ud og løbe om efteråret

3 tips til løberen om efteråret

Efteråret har fået overtaget, hvilket betyder at temperaturen falder. Men hvad skal du gøre, for at holde motivationen i top, også når blæsten tager til, og regnvejrsdagene hober sig op? Læs med her, for at få nogle tips.

Træningsprogram til 10 km

Her får du et simpelt og let træningsprogram til at gennemføre 10 kilometer. Det er gratis og lige til at printe ud.

Gratis print-ud-træningsprogram: Træn op til 10 km

Få styr på garderoben

I sommermånederne er det knap så afgørende hvilket tøj, du har på, men som vi når hen i de koldere måneder på året, bliver det rigtig vigtigt at have noget godt løbetøj.

Det giver dig både øget komfort samt en generelt bedre løbeoplevelse. En af de vigtige parametre, for at vedligeholde motivationen, er netop at have så mange gode løbeoplevelser som muligt, så brug gerne lidt ekstra på tøjet.

Generelt for de kolde måneder er det vigtigt, at du har en god svedundertrøje - gerne både i korte og lange ærmer. Derudover et mellemlag, som er lidt tykkere, og som kan tage noget af sveden ud af det inderste lag.

Til sidst kan det suppleres med en skal i form af en vindtæt jakke, når det bliver rigtig koldt, eller det blæser/regner meget.

Dertil skal du gerne have et par korte, og et par lange løbebukser - de fleste foretrækker løbetights, men det er her mere en smagssag, så brug det, du synes om.

Læs også: Løbeekspert: Det her udstyr, kan jeg ikke undvære

Belønning betaler sig

Ligesom Paulovs hunde, kan du “snyde hjernen” til at forbinde en aktivitet med noget godt. Det gør du ved ganske enkelt at opleve noget rigtig rart lige efter aktiviteten.

Prøv derfor at sørge for, at løbeturen ikke afsluttes med, at du går rundt i længere tid i det kolde og svedige tøj og laver diverse pligter, men prøv i stedet at se, om det kan lade sig gøre at give dig selv en belønning lige efter løbeturen.

Der er ikke nogle faste retningslinjer herom, så tag udgangspunkt i, hvad der kan lade sig gøre, og hvad du holder af.

Det kunne fx være et dejligt, varmt bad, eller måske en lækker træningsdrik, hvad end det blot er en kakaomælk, eller hvad du nu har lyst til.

Er du konsekvent med at belønne dig selv efter løbeturen, vil du ubevidst komme til at holde mere af at løbe. Det samme gælder sig desuden for løbetøjet - er det rigtig behageligt at få på, er der også større chance for, at du får det på næste gang.

Læs også: Løbesko kan ændre din løbestil

Planlæg dine ruter efter vejret

Har du mulighed for det, så kan du slippe for en del strabadser med vejret, hvis du vælger ruter efter dagens omstændigheder.

Skoven dækker eksempelvis for regn og blæst, mens mindre skovstier tit bliver meget smattede, når det har regnet kraftigt.

Det hele påvirker løbeoplevelsen, og dermed også lysten til at træne. Har du eksempelvis intervaller på programmet, skal du typisk løbe forholdsvist hurtigt. Her er det vigtigt med et fast underlag, hvoraf asfalt eller en fast grussti er at foretrække.

Det er at forvente, at du løber langsommere på grusstien set i forhold til på asfalten, så lægger du ruten om til grus fra asfalt, så husk at have dette in mente, hvis du er typen, der evaluerer på træningsdata.

Til dette kan det nævnes, at det kan være en god idé at se på hvilke løbesko, du har. Kommer du til at løbe mere i skov (og evt. mudder) i efteråret, så kan det være, at det var en idé at se på et par løbesko, som er gode til dette.

Efteråret er desuden ikke kun gråt i gråt; skoven ser helt fantastisk ud i øjeblikket - det handler i høj grad om at holde øje med de gode ting ved de enkelte årstider. Rusker det, men du har tilstrækkeligt med tøj på, kan du i stedet for at fryse nyde årstidens særpræg og skovens smukke farver og dufte.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 23-11-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler